KUNDERNE VIL HAVE EN MURER, DER ARBEJDER MED GARANTI!

Sådan dækker Byg Garanti

Byg Garanti hjælper private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed i Dansk Byggeri. Ordningen dækker pr. den 1. juli 2017 med op til 150.000 kr. inkl. moms* pr. byggesag. Efter arbejdet er færdigt, dækker garantien i op til tre år for synlige fejl og op til ti år for skjulte fejl og mangler. Kun virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, er dækket af Byg Garanti.

Hvad dækker Byg Garanti?

Byg Garanti dækker arbejder, der er udført for private kunder på deres private bolig:

  • Én- eller to-familieboliger
  • Forbrugerens egen ejerlejlighed eller andelsbolig
  • Sommerhuse
  • Privatbolig i forbindelse med blandet bolig og erhverv, herunder stuehuse til landbrug
  • Lejeboliger - hvis arbejdet bestilles og betales af lejeren selv
  • Gælder for kunden, der har indgået aftalen med håndværkeren

Her kan I se Byg Garanti vedtægter fra d.15 maj 2019
https://www.byggaranti.dk/media/39070/byg-garanti-vedtaegter_2019.pdf